udskriv opskrift


med billede
udskriv

tangbrød

det skal du bruge
 
6 dl hvedemel
4 dl andet groft mel eller kerner (konsistensen skal være som en grød)
5 1/2 dl vand
1 1/2 tsk tørgær eller ¼ pakke alm gær
Groft salt
Nori, Arame eller andet tang – en lille håndfuld
 
Du kan bruge forskellige typer tang men vi har her valgt det letteste, og rørt dejen med Nori tang.

når vi selv bager brød!
I det daglige eksperimenterer og afprøver vi en masse mad med japanske og asiatiske fødevarer. For tiden er tang et stort emne hos alle. Vi bruger det i salater, i supper, i brød og sågar i muffins.
 
En del af opskrifterne, vi afprøver, er udemærkede, nogle fungerer slet ikke og få er rigtige gode. De rigtig gode vil vi gerne dele med flere – og derfor gives vores brød med tang videre her. Brødet har mange fordele: Det er både meget nemt at bage, det smager godt og det får børnene til at spise tang i andet end deres sushi.
 
sådan gør du
Nori tang skal hakkes i små tændstikstrimler. Arame tang skal ligge i blød et par minutter& snittes fint.
Opløs gær i lunken vand eller som det er beskrevet på tørgæren. Rør det hele sammen til en lind fugtig masse med en god træske. Dæk dejen til.

Skal det gå lidt hurtigt, så sæt dejen tildækket på køkkenbordet fra 6-15 timer, eller lad dejen overnatte i køleskabet 1-2 dage, dækket med et fugtigt viskestykke.
Sæt en gryde i ovnen ved 240 grader. Når ovnen er varm tages gryden ud. Drys lidt mel i bunden af gryden og hæld dejen i. Sæt låg på og bag dejen i ovnen i 30 minutter.
 
Tag låget af og bag brødet færdigt i 15 minutter. Brødet skal være gyldent og have en sprød skorpe.
Brødet vendes ud af gryden og afkøles på rist.
 
Vi spiser brødet til måltider, men det smager også godt som et mellemmåltid med lidt sødt på.
det skal du bruge
 
6 dl hvedemel
4 dl andet groft mel eller kerner (konsistensen skal være som en grød)
5 1/2 dl vand
1 1/2 tsk tørgær eller ¼ pakke alm gær
Groft salt
Nori, Arame eller andet tang – en lille håndfuld
 
Du kan bruge forskellige typer tang men vi har her valgt det letteste, og rørt dejen med Nori tang.

Kommentarer

Din kommentar

Credits