udskriv opskrift


med billede
udskriv

[med dashi fond] til 4 personer
 
10 gram kombutang
30 gram bonitoflager
ca. 2 spsk miso
3-4 stk tørret wakametang
1 lille stykke fisk, skaldyr, svampe eller andet
100 gram silketofu
3 finthakkede forårsløg eller fint snittede porrer
 
[med hondashi granulat] til 4 personer
 
2 tsk hondashi granulat
ca. 2 spsk miso
3-4 stk tørret wakametang
1 lille stykke fisk, skaldyr, svampe eller andet
100 gram silketofu
3 finthakkede forårsløg eller fint snittede porrer

sådan gør du

I Japan serveres suppen til morgenmad, frokost og aftensmad ofte ledsaget af en skål ris.
Lav blot en liter og stil den på køl og kom en del af ingredienserne i, lige når du skal spise misosuppen. Det er en fantastisk start på dagen og i modsætning til mange morgenmadsprodukter, er misosuppe fri for sukker, men med en god og nærende fordeling af protein, fedt og kulhydrat.

Den indeholder næsten ingen mættet fedt, men er til gengæld rig på monoumættet og polyumættet fedt (de essentielle fedtsyrer). Misosuppen er også særdeles proteinrig på grund af dens indhold af tofu og miso og sammen med tang gør det misosuppen rig på nødvendige mineraler, specielt magnesium, calcium, jern, mangan og fosfor.

Misosuppe-fonden dashi kan fremstilles på to måder: Enten med dashi fond af kombutang og bonitoflager eller med hondashigranulat.

Dashi fonden kan fryses eller holde sig på køl i cirka tre dage.

[med dashi fond]


Tør kombuen af med en ren, fugtig klud. Bræk det op i mindre stykker og læg det i en gryde med 1 liter koldt vand. Gryden sættes over svag-medium varme. Fjern kombuen fra vandet lige før det når kogepunktet og tilsæt bonitoflagerne. Lad det simre i cirka 1 minut. Gryden tages af varmen og når bonitoflagerne er sunket til bunds (efter cirka 20-30 min), sigtes de fra vandet.

Pisk miso igennem en sigte ned i vandet. Hold sigten under vandet, mens det piskes igennem - så opløses det nemmere. Små stykker tilberedt fisk, skaldyr, svampe eller andet kommes i suppen, så det lunes med.

Drys lidt fintskåret forårsløg, wakame tang og små tern af tofu (1x1 cm) i suppeskåle og hæld den varme suppe direkte i skålene.

[med hondashi granulat]


Bring en gryde i kog med 1 liter vand og tilsæt hondashi. Tag gryden af varmen og pisk miso igennem en sigte ned i vandet. Hold sigten under vandet, mens det piskes igennem - så opløses det nemmere. Små stykker tilberedt fisk, skaldyr, svampe eller andet kommes i suppen, så det lunes med.

Drys lidt fintskåret forårsløg, wakame tang og små tern af tofu (1x1 cm) i suppeskåle og hæld den varme suppe direkte i skålene.

[med dashi fond] til 4 personer
 
10 gram kombutang
30 gram bonitoflager
ca. 2 spsk miso
3-4 stk tørret wakametang
1 lille stykke fisk, skaldyr, svampe eller andet
100 gram silketofu
3 finthakkede forårsløg eller fint snittede porrer
 
[med hondashi granulat] til 4 personer
 
2 tsk hondashi granulat
ca. 2 spsk miso
3-4 stk tørret wakametang
1 lille stykke fisk, skaldyr, svampe eller andet
100 gram silketofu
3 finthakkede forårsløg eller fint snittede porrer

Kommentarer

  1. Izak Leif 27 januar 2011

    Japansk Miso suppe

    Hvor kan jeg købe alle ingrienserne til den sunde suppe. Venligst Leif
  2. Rikke Mortensen 28 januar 2011

    Japansk miso suppe

    Kære Leif, Miso, tofu & tang (eller Hondashi granulat) kan du købe i alle SticksnSushi restauranter, eller her på siden under fanen Take Away se: SticksnSushi produkter. Det er en dejlig grundsuppe hvor du kan variere dit tilbehør efter smag og behag. Velbekomme og mange hilsner Rikke.

Din kommentar

Credits