Sticks'n'Sushi

spørgsmål om alt fra sushi til sticks.

Jeg er gravid, kan jeg så spise fisk?

Ja! Gravide og ammende skal stadig spise mellem 200-300 gram fisk om ugen..

Ja! Gravide og ammende skal stadig spise mellem 200-300 gram fisk om ugen.

Det generelle råd fra Fødevaredirektoratet – også til gravide og ammende - lyder, at man skal spise mellem 200-300 gram fisk om ugen efter samme gyldne ernæringsregel som gælder al anden kost: Nemlig, at man skal sørge for at balancere og variere sin kost mest muligt.

 

Du skal altså veksle mellem fede (sild, laks, makrel) og magre (skrubber, rødspætter, torsk, tun) fisk, store og små fisk og forskellige tilberedningsmetoder.

 

I Danmark er vi generelt ikke gode til at tænke fisk ind i vores hverdagsmåltider. Derfor er der en lav risiko for, at du som gravid spiser så meget fisk, at det bliver sundhedsskadeligt.

En konsekvens af for lidt fisk er tværtimod, at vi i Danmark langt oftere lider af mangelsygdomme heraf.

 

Fiskens vitaminer og mineraler er med til at styrke barnets immunforsvar, og de essentielle omega-3 fedtsyrer er vigtig for udvikling af barnets hjerne og nervesystem.

Flere studier viser, at kvinder, som spiser de anbefalede mængder fisk og skaldyr, generelt føder børn med højere IQ, bedre sociale færdigheder og en mere veludviklet finmotorik.

 

Men visse store rovfisk bør du dog spise med måde. I kategorien store rovfisk hører:

tun, helleflynder, sværdfisk, sildehaj, escolar, smørmakrel/oliefisk, rokke, gedde, aborre og sandart.

 

Fødevarestyrelsen anbefaler, at du maksimalt spiser 100 gram af disse om ugen. Det skyldes at de store rovfisk, som er sidst i fødekæden, kan indeholde for store mængder kviksølv, og for meget kviksølv især i den sidste halvdel af graviditeten kan påvirke udviklingen af barnets hjerne.

 

Du kan altid huske på rådet: 'Fisk 2 gange om ugen'!

 

Læs mere på Fiskeribranchens Oplysningsudvalg på www.2gangeomugen.dk eller tjek Fødevarestyrelsens hjemmeside www.fvst.dk.

Er sushi sundt?

Ud over at være rig på protein og fedtfattigt, indeholder sushi B-vitaminer, D-vitaminer...

Ud over at være rig på protein og fedtfattigt, indeholder sushi B-vitaminer, D-vitaminer, mineraler og omega 3-fedtsyrer. Nori (tang) er rig på A-vitamin, jod og andre vitaminer og mineraler. Vitaminer og mineraler er bedst bevaret i friske rå fødevarer som sushi: stegning og andre behandlingsformer medfører et fald i indholdet af næringsstoffer.

Omega 3 fedtsyrer fra fisk er med til at sænke blodets indhold af tri-glycerid og øge indholdet af det gode HDL-kolestorol, så samlet set opnår man en nedsat risiko for dannelsen af blodpropper.

Indimellem kommer det frem i medierne, at det er meget farligt at spise fisk, pga dioxinindholdet. De ernæringsmæssige fordele er langt større end risikoen få at få for meget dioxin, der kan findes i fiskene. Derfor anbefaler Fødevaredirektoratet stadig, at man spiser mellem 200-300 gram fisk af varierende art om ugen og at man veksler mellem magre og fede fisk. Gravide og ammende bør dog holde igen med de store rovfisk.

Konklusion: Sushi har et lavt kalorieindhold, er rig på vitaminer og mineraler og kan samtidig være med til at mindske risikoen for at få hjertekarsygdomme og leddegigt.

Skal man kunne spise med pinde?

Det er ikke nødvendigt at kunne spise med pinde...

Det er ikke nødvendigt at kunne spise med pinde for at spise sushi. I Japan spiser langt de fleste for eksempel sushi med fingrene og det er faktisk den mest korrekte måde at spise sushi på!

Feder sushi?

Sammenlignet med mange andre fødevarer er sushi ikke fedende.

Sushi har generelt en lav energitæthed, dvs. få kalorier i forhold til mængden af mad. Ud over den lave energitæthed har måden, hvorpå vi spiser sushi også stor betydning. Man bruger ofte lang tid på at spise sushi, i forhold til anden mad der bare kastes indenbords i en fart. Når maden bliver kastet indenbords, er det ikke altid, at vores mæthedscenter kan følge med, så vi kommer til at spise mere, end vi egentlig har lyst til. Når vi spiser langsommere, kan mæthedscenteret nå at gøre dig opmærksom på, at du er mæt, så du undgår at forspise dig.

Her er en lille sammenligning af energiindhold. Tallene for sushi er kun ca. værdier, da sushi jo ikke er en maskinproduceret vare og der derfor forekommer variation på de enkelte stykker.
Energiindhold:
6 stk. california roll: ca. 780 KJ
1 stk nigiri med tun ell. reje: ca. 200 KJ

McDonalds (værdier er taget fra McDonalds egen hjemmeside)
6 stk chicken McNuggets: 1153 KJ
Big mac: 2082 KJ
Filet o fish: 1700 KJ

Et rigtigt godt råd er at spise langsomt til du er mæt - eller til du ikke kan mere!

Jeg er på kur - hvad skal jeg vælge?

Du skal sørge for at skære på de "tomme kalorier"...

Du skal sørge for at skære på de "tomme kalorier", dvs. mad der ikke indeholder næringsstoffer, men kun energi. Det gøres bedst ved at skære på fedtet og det tilsatte sukker og i stedet sørge for at få rigeligt af det grønne (ikke wasabi).
Grøntsager fylder meget pr. kalorie, så man kan derfor spise meget uden at få for mange kalorier.

Derudover kan du med fordel øge mængden af protein i kosten, da det i videnskabelige undersøgelser tyder på, at man taber sig mere ved at spise fedtfattigt med mange proteiner end fedtfattigt med mange kulhydrater. Dette skyldes, at protein mætter bedre end kulhydrater. Så du kan med fordel vælge det rene kød så som sashimi og yakitori. Også edamame bønner, grøntsagssticks og tangsalat er gode valg.

Drik vand i stedet for kalorieholdige drikke (energi fra drikke mætter ikke, så det er bare ekstra energi).

Jeg skal undgå kulhydrater, hvad så?

Det lyder usandsynligt, at du helt skal undgå kulhydrater...

Det lyder usandsynligt, at du helt skal undgå kulhydrater, medmindre du er på en kortvarig slankekur af typen, der udelukker kulhydrater. Specielt frugt og grøntsager, der er rige på kulhydrater, er vigtige kilder til vitaminer og mineraler. At udelukke dem fra kosten kan bestemt ikke anbefales.

Men hvis du vil udelukke kulhydrater fra din sushi menu, kan du dog vælge sashimi, sticks og andre retter, hvor der ikke er ris eller grøntsager. Det er dog klart tilrådeligt at inkludere grøntsager i din kost.

Hvad feder mindst - sushi eller sticks?

Hverken sushi eller sticks feder medmindre...

Hverken sushi eller sticks feder medmindre du spiser voldsomme mængder, men så vil alt fede.

Både sushi og sticks er sunde kostvalg, specielt hvis du samtidig sørger for at supplere op med grønt, evt. i form af grøntsagssticks, edamame beans, tangsalat eller lign.

Jeg er diabetiker, hvad skal jeg vælge?

Diabeteskost varierer ikke særlig meget i forhold til hvad ikke-diabetikere bør spise...

Diabeteskost varierer ikke særlig meget i forhold til hvad ikke-diabetikere bør spise. Kosten sammensættes, så ca. 55% af den samlede energi kommer fra kulhydrat, ca. 30% fra fedt og ca. 15% fra protein.

Hvis vi ser på generelle kostråd, passer sushi rigtig godt ind:
- Brug mindre smør, margarine og olie
- Vælg kød, pålæg, mælkeprodukter og ost med lavt fedtindhold
- Spis mere rugbrød, grovbrød, ris, pasta, kartofler og gryn
- Spis mange grøntsager, rå eller kogte, gerne over 300 g om dagen
- Spis mindre kød, fjerkræ, ost og pålæg
- Vælg ofte fisk og fiskepålæg i stedet for kød, gerne over 300 g fisk om ugen
- Drik eller spis højst 4 dl mælk eller syrnet mælkeprodukt om dagen
- Spis 2-3 stykker frugt om dagen
- Spar på sukker i den daglige husholdning
- Spar på alkohol
- Spis regelmæssigt, helst 5-6 måltider om dagen

Sushi har et lavt glykæmisk load, hvilket betyder, at det medfører en hensigtsmæssig langsom stigning i blodsukkerniveauet.

Så umiddelbart er der ikke noget på menuen du som diabetiker ikke kan spise, medmindre du har specielle kostmæssige restriktioner.

Er soya godt og er det godt mod brystkræft?

Den sundhedsmæssige effekt af soya er et meget kontroversielt emne...

Den sundhedsmæssige effekt af soya er et meget kontroversielt emne.

I starten af halvfemserne fandt forskere fra det amerikanske "National Cancer Institute" at soya muligvis havde en beskyttende effekt i forhold til kræft og det var disse fund, der startede hele interessen for den sundhedsmæssige effekt af soyaprodukter. Der er dog stadig ikke entydig konsensus om, at soya har en beskyttende effekt.

I flere asiatiske lande, hvor der indtages mange soyaprodukter, ses en markant lavere forekomst af kræft, hjertekarsygdomme og diabetes. Dette har medført, at soya ofte er blevet forbundet med en beskyttende virkning, men hvis der overhovedet er en beskyttende virkning, tyder det på, at denne effekt opnås ved at spise soya inden puberteten, og at det ikke har en effekt hos voksne kvinder. Derimod er det vist, at soya er direkte skadeligt for patienter der allerede har bryskræft, da soyaen kan få kræftcellerne til at vokse og modvirke anti-hormon behandlingen.

Har man ikke kræft, er der ikke umiddelbart nogen risiko forbundet med at indtage soya, men man skal dog heller ikke forvente sig nogen beskyttende virkning.

Feder laks meget?

Laks er en fed fisk, men laks er ikke specielt fedende...

Laks er en fed fisk, men laks er ikke specielt fedende.

Fiskens fedt indeholder mange af de sunde flerummættede omega-3 fedtsyrer. Fiskens proteiner er af høj kvalitet for mange mennesker, og fisk er desuden rige på det fedtopløselige D-vitamin og mineralerne jod og selen. Fedtindholdet i laks varierer meget (fra 3,5-15 gram pr. 100 gram), om vinteren har laksen opbygget et ordentligt fedtlag og modsat er den mere mager om sommeren.

Laksen hører til i kategorien af fede fisk sammen med makrel, sild, hellefisk, stenbider og ål; de har alle i gennemsnit et fedtindhold på over 8 gram pr. 100 gram fisk. Selvom de klassificeres som "fede fisk" kan de sagtens stå mål med mange andre kødprodukter, både på energi og fedtindhold, men specielt fordi de indeholder omega-3 fedtsyrer.

Næringsindholdet i laks ligger omkring 670 KJ pr. 100 gram, til sammenligning indeholder kylling ca. 620 KJ.

Er syltet ingefær sundt?

Ingefær har i flere tusinde år haft status som lægemiddel i Asien...

Ingefær har i flere tusinde år haft status som lægemiddel i Asien grundet dets indhold af aktive ingredienser. Det skulle efter sigende være godt for næsten alt, lige fra almindelig forkølelse til køresyge, kvalme, fordøjelsesproblemer, kredsløbssygdomme og kræft.

Ingefær fås i mange forskellige former, det tyder på, at de mulige positive virkninger findes i alle former - bortset fra noget ingefær slik, der blot er tilsat ingefær smagsstoffer.

Så der er god grund til at nyde den syltede ingefær mellem de enkelte sushi stykker. Det kan være, at man får mere ud af det end blot at rense ganen.

Hvorfor er grøn te så sundt - der er jo koffein i?

Selvom der er koffein i grøn te, er mængden af koffein væsentlig mindre...

Selvom der er koffein i grøn te, er mængden af koffein væsentlig mindre end i de fleste andre koffeinholdige drikke, og der er ikke umiddelbart nogle negative bivirkninger forbundet med et moderat koffeinindtag.

I flere asiatiske lande har grøn te været kendt for sin helbredende virkning i flere hundrede år, men det er først for nylig, at den er blevet videnskabeligt undersøgt. Og det er efterhånden anerkendt, at grøn te kan forebygge såvel åreforkalkning som kræft.

Den sundhedsmæssige effekt menes at skyldes de høje indhold af flavenoider med antioxidante effekter. Grøn te er rig på stoffet catechiner, som i nogle testforsøg har vist sig at være en mere effektiv antioxidant end både C-vitamin og E-vitamin. Grøn te indeholder 30-40% catechiner, i modsætning indeholder almindelig sort te kun 3-10% catechiner.

Hvad med den giftige sushi?

I Japan er puffer fisken (også kaldet Fugu) en udsøgt delikatesse...

I Japan er puffer fisken (også kaldet Fugu) en udsøgt delikatesse. Puffer fisken indeholder et giftstof, der hedder tetrodotoxin. Det er stadig uvist, om fisken selv producerer stoffet, eller om den optager det ved at indtage giftige alger. Tetrodotoxin påvirker både centralnervesystemet og det perifere nervesystem og giften menes at være mere end 1200 gange kraftigere end cyanid. I Japan indtages mere end 10.000 tons puffer fisk om året. Dødsfald grundet indtag af puffer fisk var før i tiden næsten daglig kost i Japan, 1958 var efter sigende det hårdest ramte år - her led 176 personer puffer-fisk-døden.

I dag er der meget strenge regler og det kræver en lang uddannelse af kokken, som skal smage på fisken, før den serveres for gæsten. Så nu er uheldene efterhånden ret sjældne. Herhjemme serveres ikke puffer fisk, så man behøver ikke være bekymret. Det farligste ved sushien er vist, hvis man får den galt i halsen.

Hvor meget soya skal man bruge?

Den vigtigste regel i forhold til soya er...

Den vigtigste regel i forhold til soya er, at man aldrig dypper sushien i soyaskålen med risenden nedad. Ellers er der risiko for, at risbollen går i opløsning midt i skålen og at fiskens unikke smag overdøves af soyaen. Sushien skal altså ikke ligge og suge soyaen op i risen, men blot have et hurtigt dyp i skålen med fisken nedad.

Skal misosuppe spises med ske?

Nej, misosuppen skal drikkes direkte af skålen...

Nej, misosuppen skal drikkes direkte af skålen. Tofu- og tangstykkerne kan man fiske op med spisepindene.

Hvor længe må sushi stå ude?

Den vigtigste regel er, at sushi skal opbevares køligt...

Den vigtigste regel er, at sushi skal opbevares køligt. Om vinteren anbefaler vi, at man stiller sushien på en bagtrappe, i bilen, bryggerset eller lign. Om sommeren kan man stille sushien i køleskab, til den skal spises. Husk blot at tage den ud 20 min. før servering, da køleskabskulden får risene til at trække sig sammen og blive hårde. Opbevaret køligt kan sushi holde sig frisk i op til tre timer.

Er der noget for vegetarer?

Hvis man er vegetar, er der stadig mange muligheder for at spise sushi...

Hvis man er vegetar, er der stadig mange muligheder for at spise sushi. Af nigiri kan man fx. vælge tofu og omelet og af makiruller har vi en stor makirulle med bla. avocado, tofu, agurk og yamagobo eller en lille makirulle med avocado eller yamagobo. Der findes også mange lækre specialiteter - japansk kartoffelsalat, tangsalat med sesam og chili eller misosuppe.

Hvad er soyabønnen og hvad bruges den til?

Soyabønnen er en grøntsag fra det østlige Asien...

Soyabønnen er en grøntsag fra det østlige Asien. De har gennem de sidste fem tusind år været en vigtig kilde til protein for mange millioner af mennesker. Den vestlige verden tog soyabønnen til sig i det 20. århundrede.

Soyabønnen kan gro i mange forskellige typer jord og i vidt forskellige klimaer – fra tropiske Brasilien til den snedækkede ø Hokkaido i det nordlige Japan. De fleste soyabønner er gule, men der findes også sorte, brune og grønne. Den grønne soyabønne kaldes også edamame og det er den, vi sælger hos sticks’n’sushi.

Soyabønnen bruger man altså som basis for at lave alt lige fra tofu til miso. Tofu er soyabønner, der er gærede, og blandet med vand giver det den bløde konsistens. Smagsmæssigt er tofu mild og tager mere andre ingrediensers smag til sig.

Der er mange gode ting at sige om tofu. Tofu har et højt indhold af protein og B-vitaminer og er derfor et godt og sundt alternativ til kød i mange vegetariske opskrifter. Tofu indeholder desuden masser af calcium.

Soyabønner bruger man desuden til at fremstille miso. Her bruger man gærede soyabønner, hvede og ris. Miso fås i forskellige farver og varianter alt efter smag og ønsket konsistens. Det var de japanske buddhist-præster, der lærte den almindelige japaner at fremstille miso, fordi den er skænket til mennesket som en gave for at sikre lykke, et godt helbred samt en lang levetid. Vi anvender miso til vores suppe og tilsætter tofu, purløg, forårsløg og tang. Den kan også røres ud til dressinger, saucer etc.

Har japanerne ikke problemer med jod-indtagelsen?

Jeg har hørt, at der er meget jod i tang...

Jeg har hørt, at der er meget jod i tang, men at man ikke må få for meget jod. Hvad gør japanerne så - for de spiser jo meget tang?

 

Svar:
Risikoen for at få en stofskiftesygdom afhænger imidlertid både af for høj og for lav jodindtagelse. I Japan er indtaget af jod højt og stofskiftesygdommen struma, hvor skjoldbruskkirtlen er forstørret som følge af jodmangel, ses yderst sjældent.

Til gengæld eksisterer der i Japan enkelte tilfælde, hvor jodindtaget har været så stort, at det har gjort skade. I de tilfælde hvor jod gør skade er der typisk tale om et meget stort indtag af tang, tangpræparater eller lægemidler med jod. Velernærede populationer kan tolerere længere tids dagligt indtag af jod på op til 1mg, og i Japan har man set, at raske mennesker kan opretholde en normal funktion af skjoldbruskkirtlen selv ved indtag af jod på flere mg om dagen.

Danskerne får generelt for lidt jod gennem maden. Det har resulteret i, at struma er hyppig i Danmark. Derfor blev det i 2000 besluttet at tilsætte jod til husholdningssalt samt til salt, der bruges ved brødfremstilling. Der er i dag markant færre personer med struma end i 2000, og det bekræfter, at berigelsesprogrammet virker. Der er dog stadig en forekomst af struma på 18% hos kvinder mellem 40-45 år. Forekomsten af struma skulle gerne blive endnu lavere.