CSR og ansvarlighed

Hos Sticks’n’Sushi har vi et hjemmestrikket forhold til CSR.
Det at være en virksomhed, der er ansvarlig, opfører sig ordentligt og sætter en ære i anstændighed og god tone – det siger sig selv. Her går vi ikke på kompromis.

Faktisk bruger vi usædvanligt mange midler og timer på, at være en virksomhed der arbejder med medarbejdertrivsel og samfundssind. Simpelthen fordi en god kultur skaber en god arbejdsplads. Eller er det omvendt?

Så langt, så godt.

På den anden side så har vi ikke lyst til at prøve at virke mere frelste end både virkeligheden og økonomien kan bære. For sandheden er, at en virksomhed altid kan forbedre sig. Svine mindre, købe mere miljørigtigt, agere endnu mere korrekt.

Det hele en proces, ikke et endegyldigt resultat, men en evig rejse.