Ud over at være rig på protein og fedtfattigt, indeholder sushi B-vitaminer, D-vitaminer, mineraler og omega 3-fedtsyrer. Nori (tang) er rig på A-vitamin, jod og andre vitaminer og mineraler. Vitaminer og mineraler er bedst bevaret i friske rå fødevarer som sushi: stegning og andre behandlingsformer medfører et fald i indholdet af næringsstoffer.

Omega 3 fedtsyrer fra fisk er med til at sænke blodets indhold af tri-glycerid og øge indholdet af det gode HDL-kolestorol, så samlet set opnår man en nedsat risiko for dannelsen af blodpropper.

Indimellem kommer det frem i medierne, at det er meget farligt at spise fisk, pga dioxinindholdet. De ernæringsmæssige fordele er langt større end risikoen få at få for meget dioxin, der kan findes i fiskene. Derfor anbefaler Fødevaredirektoratet stadig, at man spiser mellem 200-300 gram fisk af varierende art om ugen og at man veksler mellem magre og fede fisk. Gravide og ammende bør dog holde igen med de store rovfisk.

Konklusion: Sushi har et lavt kalorieindhold, er rig på vitaminer og mineraler og kan samtidig være med til at mindske risikoen for at få hjertekarsygdomme og leddegigt.

Selvom der er koffein i grøn te, er mængden af koffein væsentlig mindre end i de fleste andre koffeinholdige drikke, og der er ikke umiddelbart nogle negative bivirkninger forbundet med et moderat koffeinindtag.

I flere asiatiske lande har grøn te været kendt for sin helbredende virkning i flere hundrede år, men det er først for nylig, at den er blevet videnskabeligt undersøgt. Og det er efterhånden anerkendt, at grøn te kan forebygge såvel åreforkalkning som kræft.

Den sundhedsmæssige effekt menes at skyldes de høje indhold af flavenoider med antioxidante effekter. Grøn te er rig på stoffet catechiner, som i nogle testforsøg har vist sig at være en mere effektiv antioxidant end både C-vitamin og E-vitamin. Grøn te indeholder 30-40% catechiner, i modsætning indeholder almindelig sort te kun 3-10% catechiner.

Jeg har hørt, at der er meget jod i tang, men at man ikke må få for meget jod. Hvad gør japanerne så - for de spiser jo meget tang?

 

Svar:
Risikoen for at få en stofskiftesygdom afhænger imidlertid både af for høj og for lav jodindtagelse. I Japan er indtaget af jod højt og stofskiftesygdommen struma, hvor skjoldbruskkirtlen er forstørret som følge af jodmangel, ses yderst sjældent.

Til gengæld eksisterer der i Japan enkelte tilfælde, hvor jodindtaget har været så stort, at det har gjort skade. I de tilfælde hvor jod gør skade er der typisk tale om et meget stort indtag af tang, tangpræparater eller lægemidler med jod. Velernærede populationer kan tolerere længere tids dagligt indtag af jod på op til 1mg, og i Japan har man set, at raske mennesker kan opretholde en normal funktion af skjoldbruskkirtlen selv ved indtag af jod på flere mg om dagen.

Danskerne får generelt for lidt jod gennem maden. Det har resulteret i, at struma er hyppig i Danmark. Derfor blev det i 2000 besluttet at tilsætte jod til husholdningssalt samt til salt, der bruges ved brødfremstilling. Der er i dag markant færre personer med struma end i 2000, og det bekræfter, at berigelsesprogrammet virker. Der er dog stadig en forekomst af struma på 18% hos kvinder mellem 40-45 år. Forekomsten af struma skulle gerne blive endnu lavere.