
te tager tid
Teens historie
Det fortælles, at Cheng Nong, en af Kinas tidligste herskere, opdagede teen ved et tilfælde. Han sad under et træ og kogte vand, da et blad faldt ned i hans kop. Han kunne lide smagen og virkningen – teen var født.
Kinesiske munke bragte teen til den japanske kejser Shomu, og et par år efter plantede japanske munke den første teplante i en klosterhave. Fem år senere besøgte kejser Saga klosteret, blev budt på en kop te, og blev så begejstret for denne drik, at han anlagde teplantager i fem provinser tæt på hovedstaden. Kimen til teens udbredelse og popularitet var lagt.
Pulver-te og blad-te
Te gror som grønne blade på busken ”camellia sinensis”.
I modsætning til sort te er den grønne te ikke fermenteret, og dermed er alle de sunde og helsebevarende fordele bevarede.
Grøn te kan opdeles i to hovedgrupper. Den ene er pulver-te også kaldet matcha. Pulver-teen er den oprindelige og mest ædle te, og den der drikkes til te-ceremonien i Japan. Matcha teen dyrkes med omhyggelighed. Te-buskene overdækkes
nænsomt med bambusrør og risstrå, så tebladene gror sig tynde og lange, fordi de strækker sig efter den smule sollys, der bliver ladt igennem af dækkenet. Til sidst er de lysende grønne og fyldt med egenskaber, der fremmer teens specielle smag, gør den mindre bitter og giver en mere fyldig karakter. Bladene håndplukkes og dampes, og herefter foregår en omhyggelig udvælgelse og sortering af tebladene, så kun det fine, bløde bladvæv er tilbage. Til sidst bliver bladene malet til et fint pulver med særlige møllesten, som kun betjenes af specialister. Denne sidste del af processen er meget vigtig, da den sikrer den fine, bløde smag.
Den anden type grøn te er blad-te som f.eks. sencha og genmaicha. Denne te-type dyrkes på næsten samme måde som matcha – den væsentligste forskel er, at bladtebuskene ikke bliver dækket til, men får lov til at gro i solen hele tiden. Bladene bliver skåret med en håndholdt maskine, hvorefter de dampes, rulles og tørres, inden de sorteres videre og pakkes i lufttætte
beholdere.
Te tilberedning
For at få det bedste ud af teens fine farve, skønne duft og ædle smag, er der flere faktorer at tage hensyn til. Frem for alt skal teen være frisk. For at bevare teens friskhed bør den sættes mørkt, tørt og køligt. Te kan f.eks. opbevares i en lufttæt uigennemsigtig beholder i et køleskab.
Når man tilbereder teen, er vandets temperatur vigtig for resultatet. Frisk, koldt vand bringes til kogepunktet. I det øjeblik vandet begynder at koge, tages det af. Lader man det koge bare et øjeblik for længe, forsvinder ilten fra vandet, og ilten er med til at trække aroma ud af bladene. Den rigtige temperatur for vandet afhænger af, hvilken slags te der tilberedes, men typisk skal vandet være omkring 80 grader varmt, når den grønne te brygges. Brygger man den grønne te ved for høj temperatur og lader den trække for længe, risikerer man, at teen bliver bitter i smagen. Det er ligeledes vigtigt, at den tilberedte te er helt klar i farven – er den grumset og uklar har den typisk trukket for længe eller vandet har haft for høj temperatur.
Grøn te indeholder mere end 400 aromastoffer og kan bedre end noget andet vække vores smagsløg, der har en tendens til at blive sløvet af for mange sukkerprodukter, alkohol og cigaretter. Selvom nogle skal vænne sig til smagen, er det en god idé at gøre grøn te til sin foretrukne varme drik – ikke mindst på grund af alle teens gode egenskaber.
Grøn te er sprængfyldt med mineraler og vitaminer, der bl.a. stimulerer hjertet og kredsløbet, hæmmer optagelsen af kolesterol og nedsætter risikoen for blodpropper, fremmer stofskiftet og styrker muskler og nerveceller. Teen har en kraftig antioxidant-effekt. Til sammenligning har en kop grøn te større antioxidant-effekt end en portion spinat
eller gulerødder. Forskere mener derfor, at teen har kræftforebyggende egenskaber.
Fluor! Grøn te indeholder meget fluor. To kopper afgiver op til et milligram flourid til kroppen, hvilket næsten svarer til den anbefalede dagsdosis for en voksen. I egne med et stort forbrug af grøn te har tandlægerne tydeligt mindre at lave!
Grøn te er ikke blot sundt for krop og sjæl – men også for ansigtet. Lav en opstrammende maske af 1 kop grøn te, 3 spsk hvedekim og 1 spsk honning og fordel masken på ansigtet – men undgå området omkring øjnene. Lad den sidde i 20 minutter og rens den af med lunkent vand. Afslut med et iskoldt brus i ansigtet.
- matcha te
-
Matcha te er den fineste, mest ædle te.
- gyokuro te
- Gyokuro te er blevet kaldt ”historie, filosofi og kunst i én kop”.
- sencha te
-
Sencha te er Japans forædlede udgave af det bedste i grøn te...
- hojicha te
- Hojicha te er en klassisk japansk hverdags te, perfekt til japansk mad.
- genmaicha te
- Genmaicha te er en blanding af grøn te, poppede og ristede ris.
- coziness urte-te
- Coziness urte-te er en koffeinfri te med pebermynte og lakridsrod, der smager fantastisk.
- kold grøn is-te
- Kold grøn is-te er en af verdens bedste tørstslukkere.
