Her kan du læse om, hvordan vi gennem SushiStainable arbejder med at blive bæredygtige hos Sticks'n'Sushi.
Gennemsigtighed er et nøgleord for os, når det gælder arbejdet med bæredygtighed. På den måde kan du nemt følge med i vores arbejde og måske blive inspireret af vores måde at tackle udfordringen på, ligesom vi bliver klogere ved at få din feedback.
Send os gerne din ris og ros
her
Hvad betyder SushiStainable – hvis du ikke kan regne den ud...
Begrebet bæredygtighed stammer fra det engelske begreb sustainability.
Kort fortalt defineres bæredygtighed som at skaffe menneskene og miljøet det bedste uden at skade fremtidige generationers mulighed for dække deres behov.
Dette bliver i dag betragtet som den officielle definition, og stammer fra den såkaldte Brundtlandrapport fra 1987, som er opkaldt efter den tidligere norske Statsminister Gro Harlem Brundtland.
Vores mål er at blive en virksomhed af bæredygtige sushirestauranter. Så i stedet for at skulle kalde det bæredygtig sushi, eller sustainable sushi, fandt vi på navnet SushiStainable.